Referat af bestyrelsesmøde nr. 4 2025-26 afholdt 2. marts 2026
Vedligeholdelse
Der er ikke blevet beskåret træer og buske denne vinter. Shamirra rykker gartneren.
Sandkassen i Dybbølsgade-enden er i dårlig stand. Der laves en ny i samme størrelse.
Et højbed i nærheden er ved at rådne op. Udskiftning overvejes.
Der bestilles VVS’er til at udskifte vandhanen ved Krusågade 4 (Trine). Ser samtidig på om vandhanen ved Godsbanegade 9 kan forlænges, så vandet ikke fugter muren.
Legehuset trænger til at blive malet (Line). Vi har en del maling på lager.
De sorte plader på skurene blev ikke malet, da skurene blev renoveret i efteråret. Det sker gøres i løbet af foråret. Det to store sorte højbede omkring pladsen ved Godsbanegade 5 skal også males. I hvert fald rengøres.
Hans afprøver højtryksspuleren. Hvis den ikke kan repareres, så køber han en ny.
Ordensregler og fuglefodring
Der kan nu købes fuglefodringsanordninger, der både forhindrer at foder falder på jorden og tiltrække rotter og forhindrer også større fugle som måger og duer at komme ind til foderet.
Bestyrelsen besluttede at ændre ordensreglerne, så fuglefodring kan tillades når det kan ske uden at vi får problemer med rotter, måger, duer osv. Hans opdaterer ordensreglerne på hjemmesiden. På næste møde tages stilling til hvor der kan opstilles to sikre fodringssteder i gården.
Inventar og indkøb
Liggestolene i malet træ har været brugt meget. De var ret billige og kvaliteten er derefter. Der købes 4 i en bedre kvalitet (Trine).
Der indkøbes to rotte- og mågesikre fuglefodringsanordninger (hvem?). Placering aftales på næste møde.
Ønske om fuglekasser, især to typer specielt til gråspurve og til mursejlere. Trine undersøger. Shamirra forhører hos gartneren om han kan sætte dem op (uden lift).
Hans køber vandslanger og evt. pistoler.
Line køber forårsblomster til bordene.
Cykelraid
Der er allerede igen mange cykler i gården som ikke er funktionsdygtige. Der laves en ekstra oprydning, hvor vi beder ejerne om at fjerne cykler der ikke kan køre, eller ikke bliver brugt.
Generalforsamling
Gårdlaugets årlige ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 28. maj kl. 18.00. Sted: i gården ud for Krusågade 4. I tilfælde af dårligt vejr rykkes inden for i A/B Søndergodsets fælleslokale med indgang ved legepladsen. Hans udarbejder budget for 2026 og 2027, kontakter revisor om regnskab og udsender indkaldelse senest 7. maj.
Det undersøges om der inden for det almindelig budgets rammer kan findes midler til at støtte maling af gårdfacader.
Plantedag
Vi holder plante- og arbejdsdage i gården søndag den 26. april kl. 13-17 og igen mandag den 15. juni kl. 17-20. Alle er velkomne!
Andet
Der er stadig meget duelort i hjørnet ved A/B Klintholm. Hans skriver til deres formand om de vil fortsætte arbejdet med at sætte forhindringer på sålbænke.
Bestyrelsen prøver at finde en dag hvor vi kan gå ud og spise. Hans laver en doodle.
22/3 2026
Hans